Hop til indhold
Lyt

Formålet med støtten er at sikre, at studerende med en psykisk funktionsnedsættelse så vidt muligt opnår samme muligheder for at gennemføre en uddannelse, som andre studerende. Alt efter hvor i landet den studerende læser, er der forskellige udbydere af støtten.

Målgruppen er studerende, der har studiemæssige problemer på grund af en dokumenteret psykisk funktionsnedsættelse som for eksempel:

  • Skizofreni
  • Bipolar
  • Personlighedsforstyrrelse 
  • Depression eller angstlidelser 
  • Spiseforstyrrelse 
  • Udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD 
  • OCD 

Støtteformen afhænger af den studerendes behov 

Hvilken støtte, der skal ansøges om afhænger af den studerendes behov. De støtteformer, der findes, er støttetimer med en faglig støttelærer eller en støtteperson. Det er muligt at ansøge om opkvalificering af støttegiverne i form af supervision. For de faglige støttelærere er det også muligt at ansøge om deltagelse i workshops.

Formålet med støtten er at hjælpe den studerende med de specifikke studiemæssige vanskeligheder, som han/hun kan opleve som følge af funktionsnedsættelsen. Støtten skal være med til at sikre, at den studerende opnår øget mestring af sit studieliv, og så vidt muligt opnår samme muligheder for at gennemføre en uddannelse som andre studerende.

Studerende med psykiske funktionsnedsættelser kan for eksempel opleve udfordringer på grund af følgende: 

  • Manglende overskud og energi til studierne. 
  • Dårlig koncentration og hukommelse under studiet – for eksempel i forbindelse med læsning.
  • Problemer med udholdenhed og fastholdelse af studiet. 
  • Vanskeligheder med struktur i studiehverdagen - for eksempel i forbindelse med større opgaver. 
  • Manglende overblik over uddannelsen, pensum, større opgaver, og eksaminer.
  • Vanskeligheder med at ’sætte i gang ’ for eksempel i forbindelse med skriveprocesser  
  • Følelse af uoverskuelighed og ubehag ved det studiemæssige pres. 
  • Problemer med social isolation. 
  • Svært ved fungere i sociale sammenhænge. . Herunder udfordringer med at møde op på studiet og være i undervisningssituationer med mange mennesker.
  • Svært ved at ’være på’ for eksempel i forbindelse med at holde oplæg og indgå i gruppearbejde. 
  • Udfordringer ved kontakt til undervisere, vejledere og medstuderende. 
  • Usikkerhed om egne studieevner og faglige kompetencer.

Læs beskrivelser af de enkelte støtteformer

Obligatorisk studiestøtteforløb med afklaring 

Som SPS-ansvarlig er der en række ting, du skal være særlig opmærksom på, når du søger støtte til studerende med psykiske funktionsnedsættelser på længere videregående uddannelser. 
Alle studerende, der henvender sig til dig som SPS-ansvarlig på grund af en psykisk funktionsnedsættelse, skal i første omgang have afklaret deres støttebehov gennem studiestøtteforløb med afklaring. Dette forløb er berammet til 15 timer

Afklaringsforløbet bliver afsluttet med en afklaringsrapport, der anbefaler, hvilken støtteform der skal søges om.

Det kan være en faglig støttelærer, støtte ved en medstuderende, der fungerer som støtteperson, eller en studiementor.

Hvad støtteformen hedder, afhænger af hvor i landet uddannelsen befinder sig. 

Studiestøtten fortsætter og anvendes i det omfang, der er behov, evt. sideløbende med den eller de støtteformer, som afklaringsforløbet har anbefalet. 

Læs om studiestøtteforløb med afklaring

Læs mere om administration af ansøgninger og bevillinger

Ansøgninger om støtte til studerende med psykiske funktionsnedsættelser skal have vedhæftet dokumentation, der viser, at den studerende har en dokumenteret funktionsnedsættelse.

Det kan være en kopi af journal fra sygehus, speciallæge eller læge, hvor diagnosen fremgår.

En udtalelse fra psykolog eller lignende kan være relevant, hvis diagnosen er understøttet af en læge.

Få et hurtigt overblik over dokumentation til ansøgningen

Hvis der er behov for genansøgning af støtte til næste halvår, vedhæfter den enkelte leverandør en genansøgningsredegørelse i SPS2005. Uddannelsesstedet ansøger på baggrund af genansøgningsredegørelsen om støtte til næste halvår.

Ansøgninger, der er sat op til automatisk tildeling, skal søges via automatisk tildeling.

Størrelsen på rammerne for bevillinger er som udgangspunkt faste. De er fastsat på baggrund af mange års erfaring.

Støttebehovet kan variere i løbet af studietiden. Det kan for eksempel være på grund af ændringer i den studerendes helbredsmæssige situation eller perioder med særlige studiemæssig belastning, som for eksempel hvis den studerende skal til reeksamen eller når den studerende skriver speciale.  

Det kan også være, at den studerende får oparbejdet nogle studiestrategier, der gør, at der er behov for mindre eller ingen støtte.

Rammen vil i nogle tilfælde derfor være for passende, mens den i andre er for stor.

Der kan være tilfælde, hvor der er behov for at ansøge om ekstra timer. Hvis der er behov for ekstra støttetimer inden for et semester, hvor der allerede er bevilget en ramme for støtte, skal der vedhæftes en begrundelse for behovet i SPS2005.

Det er leverandøren, der udarbejder en begrundelse og vedhæfter den i SPS2005.  

Som SPS-ansvarlig har du ansvar for at administrere ansøgninger og bevillinger af den specialpædagogiske støtte. 

Studiestøttegiveren har det koordinerende ansvar i forhold til de andre støttegivere, og er den studerendes tovholder for støtteforløbet. 

Læs mere om støttegiverens rolle

Sidst opdateret: 27. juli 2021