Genbestilling af SPS
Du skal genbestille støtte, når der er mulighed for det i SPSA. Når du bruger muligheden for at genbestille støtten, får eleven eller den studerende en bevilling med det samme, og støtten kan komme hurtigt i gang.
Find vejledning til, hvordan du opretter en genbestilling i SPSA
Læs om genbestilling og automatisk tildeling
Søg om SPS til ordblinde elever og studerende via en produktpakke
Du kan søge om SPS med automatisk tildeling via en produktpakke til elever og studerende, der er testet ordblinde. Når du søger via en produktpakke bliver bevillingen givet umiddelbart efter, at eleven eller den studerende har givet samtykke til ansøgningen.
Hvis ansøgningen ikke går igennem med automatisk tildeling, går den til manuel sagsbehandling og vil blive behandlet af en af vores sagsbehandlere. Det betyder ikke, at eleven eller den studerende får et afslag.
Læs om forskellige årsager til, at en ansøgning går til manuel sagsbehandling
Du kan søge om følgende støtte via en produktpakke:
- IntoWords
- Studiematerialer fra Nota
- Studiestøttetimer til ordblinde
- Ordblindetest (gælder kun for studerende på videregående uddannelser, som endnu ikke er testet med Ordblindetesten)
Minivejledning - sådan søger du om SPS via en produktpakke
Vælg funktionsnedsættelsen Læse-skrivevanskeligheder. Du vælger herefter støtteform og produktpakke – se nedenfor.
IntoWords: Vælg støtteformen Læse-skriveteknologi for ordblinde og produktpakken IntoWords, instruktion, Nota. Bevillingen på Nota giver mulighed for genbestilling.
Studiematerialer fra Nota: Vælg støtteformen Undervisningsmaterialer (Nota) og produktpakken Studiematerialer fra Nota. Vær opmærksom på, at Nota allerede er inkluderet i produktpakken med IntoWords.
Studiestøttetimer: Vælg støtteformen Støttetimer og produktpakken Studiestøttetimer, læse/skrive. Bevillingen er på 40 timer på ungdoms- og voksenuddannelser (VEU) og 20 timer på videregående uddannelser. Bevillingen giver mulighed for genbestilling.
Ordblindetest (gælder kun for studerende på videregående uddannelser, som endnu ikke er testet med Ordblindetesten): Vælg støtteformen Afklaring, rådgivning og vejledning og produktpakken Ordblindetest.
Ansøgning om SPS – husk en indstilling pr. støtteform
Når du opretter en ansøgning om SPS, er det vigtigt, at du laver en indstilling for hver funktionsnedsættelse eller støtteform. På den måde sikrer du så hurtig en sagsbehandling som muligt.
Find vejledning til, hvordan du opretter en ansøgning i SPSA
Find vejledning til, hvordan du angiver funktionsnedsættelser og støtteformer i en ansøgning
Dokumentation fra leverandøren ved genbestilling
Styrelsens leverandører vedhæfter i slutningen af november en anbefaling til næste halvår. Du skal genbestille det antal timer, som leverandøren anbefaler.
Her kan du se, hvilken dokumentation leverandøren vedhæfter:
Forløbsbeskrivelse
Bruges ved genbestilling af studiestøttetimer til ordblinde studerende på videregående uddannelser.
Genansøgningsredegørelse
Bruges ved genbestilling af studiestøttetimer, faglige støttetimer og studiementortimer til studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser på universitetsuddannelser og videregående kunstneriske uddannelser.