Hop til indhold
Lyt

Genbestilling af SPS

Du kan i en række tilfælde genbestille støtte i SPSA. Det kan blandt andet være, når eleven eller den studerende tidligere har fået bevilliget studiestøttetimer, studiematerialer fra Nota, faglige støttetimer og tegnsprogstolk. 

Det er vigtigt, at du genbestiller støtten i de tilfælde, hvor det er muligt. Når du gør brug af genbestillingsmuligheden, får eleven eller den studerende en bevilling med det samme, og støtten kan sættes i gang hurtigere. 

Læs opdateret vejledning til, hvordan du opretter en genbestilling i SPSA (spsu.dk)

Genbestilling er kun muligt, hvis vi i styrelsen i forbindelse med behandlingen af en tidligere ansøgning har vurderet, at støttebehovet er det samme fra halvår til halvår. 

Læs om mulighederne for genbestilling og automatisk tildeling (spsu.dk)

Nye ansøgninger om SPS

Når du skal oprette en ansøgning om SPS, er det vigtigt, du opretter ansøgningen korrekt. Du skal for eksempel være opmærksom på, at du får valgt alle relevante funktionsnedsættelser og støtteformer i SPSA. På den måde sikrer du, så hurtig en sagsbehandling som muligt, og at samtykket, som eleven eller den studerende skal underskrive, er dækkende.

Læs eller se vejledningerne til, hvordan du opretter en ansøgning i SPSA (spsu.dk)

Søg om IntoWords med automatisk tildeling

Du kan søge om IntoWords, instruktion og studiematerialer fra Nota med automatisk tildeling, når en elev eller studerende er testet entydigt ordblind med Ordblindetesten. Når du søger om IntoWords med automatisk tildeling, får eleven eller den studerende en bevilling med det samme og kan hurtigt komme i gang med at bruge IntoWords.

Når du opretter ansøgningen, skal du vælge funktionsnedsættelsen ’Læse-skrivevanskeligheder’ og støtteformen ’Læse-skriveteknologi for ordblinde’. Herefter skal du vælge den produktpakke, der hedder ’IntoWords, instruktion, Nota’.

Du skal ikke selv vedhæfte Ordblindetesten, da SPSA har direkte integration til Ordblindetesten. 

Læs eller se vejledningerne til, hvordan du opretter en ansøgning med automatisk tildeling på baggrund af Ordblindetesten i SPSA (spsu.dk)

Automatisk tildeling af studiematerialer fra Nota

Du kan også vælge kun at søge om studiematerialer fra Nota med automatisk tildeling. Du skal her vælge den produktpakke, som kun indeholder studiematerialer fra Nota. Det er vigtigt, at du vælger funktionsnedsættelsen ’Læse-skrivevanskeligheder’ og støtteformen ’Undervisningsmaterialer (Nota)’.

Det er for eksempel relevant kun at søge om studiematerialer fra Nota, hvis du sidste halvår ansøgte om IntoWords med automatisk tildeling til eleven eller den studerende. I det tilfælde blev studiematerialer fra Nota ikke sat op til genbestilling. 

SPSA er blevet tilrettet, så studiematerialer fra Nota fra 1. maj bliver sat op til genbestilling, når det bliver bevilget med automatisk tildeling.

Dokumentation fra leverandøren i forbindelse med genbestilling

I de tilfælde, hvor støtten bliver leveret af en af styrelsens leverandører, vedhæfter leverandøren i slutningen af maj måned en anbefaling om eleven eller den studerendes støttebehov til næste halvår. Når du genbestiller støtten, skal du tage udgangspunkt i leverandørens anbefalinger.

Dokumentation fra leverandøren i forbindelse med genbestilling

  • Forløbsbeskrivelse (ordblinde studerende på videregående uddannelser)
    Du genbestiller studiestøttetimer på baggrund af forløbsbeskrivelsen fra leverandøren.
  • Genansøgningsredegørelse (studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser på universitetsuddannelser)
    Du genbestiller studiestøttetimer, faglige støttetimer og studiementortimer til næste semester på baggrund af genansøgningsredegørelsen fra leverandøren. 
  • Genansøgningsredegørelse fra DUOS (studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser)
    Du genbestiller studiementortimer på baggrund af genansøgningsredegørelsen fra DUOS.