Hop til indhold
Lyt

Genbestilling af SPS

Når du gør brug af genbestillingsmuligheden, får eleven eller den studerende en bevilling med det samme, og støtten kan sættes i gang hurtigere. Derfor er det vigtigt, at du genbestiller støtten i de tilfælde, hvor det er muligt.

Genbestilling er kun muligt, hvis vi i styrelsen i forbindelse med behandlingen af en tidligere ansøgning har vurderet, at støttebehovet er det samme fra halvår til halvår.

Læs vejledningen til, hvordan du opretter en genbestilling i SPSA (spsu.dk)

Læs om mulighederne for genbestilling og automatisk tildeling (spsu.dk)

Nye ansøgninger om SPS

Når du skal oprette en ansøgning om SPS, er det vigtigt, du opretter ansøgningen korrekt. Du skal for eksempel være opmærksom på, at du skal lave en indstilling for hver funktionsnedsættelse eller støtteform. På den måde sikrer du, så hurtig en sagsbehandling som muligt, og at samtykket, som eleven eller den studerende skal godkende, er dækkende.

Læs eller se vejledningerne til, hvordan du opretter en ansøgning i SPSA (spsu.dk)

Læs vejledningen til, hvordan du angiver funktionsnedsættelser og støtteformer i en ansøgning (spsu.dk)

Søg om IntoWords med automatisk tildeling

Du kan søge om IntoWords, instruktion og studiematerialer fra Nota med automatisk tildeling, når en elev eller studerende er testet entydigt ordblind med Ordblindetesten. Når du søger om IntoWords med automatisk tildeling, får eleven eller den studerende en bevilling med det samme og kan hurtigt komme i gang med at bruge IntoWords.

Når du opretter ansøgningen, skal du vælge funktionsnedsættelsen ’Læse-skrivevanskeligheder’ og støtteformen ’Læse-skriveteknologi for ordblinde’. Herefter skal du vælge den produktpakke, der hedder ’IntoWords, instruktion, Nota’.

Du skal ikke selv vedhæfte Ordblindetesten, da SPSA har direkte integration til Ordblindetesten. 

Læs eller se vejledningerne til, hvordan du opretter en ansøgning på baggrund af Ordblindetesten i SPSA (spsu.dk)

Automatisk tildeling af studiematerialer fra Nota

Du kan søge om studiematerialer fra Nota med automatisk tildeling, når en elev eller studerende er testet entydigt ordblind med Ordblindetesten.

Når du opretter ansøgningen, skal du vælge funktionsnedsættelsen ’Læse-skrivevanskeligheder’ og støtteformen ’Undervisningsmaterialer (Nota)’. Herefter skal du vælge den produktpakke, der hedder 'Studiematerialer fra Nota'.

Dokumentation fra leverandøren i forbindelse med genbestilling

I de tilfælde, hvor støtten bliver leveret af en af styrelsens leverandører, vedhæfter leverandøren i slutningen af november måned en anbefaling af eleven eller den studerendes støttebehov til næste halvår. Når du genbestiller støtten, skal du tage udgangspunkt i leverandørens anbefalinger.

Forløbsbeskrivelse (ordblinde studerende på videregående uddannelser)

Du genbestiller studiestøttetimer på baggrund af forløbsbeskrivelsen fra leverandøren.

Genansøgningsredegørelse (studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser på universitetsuddannelser)

Du genbestiller studiestøttetimer, faglige støttetimer og studiementortimer på baggrund af genansøgningsredegørelsen fra leverandøren. 

Genansøgningsredegørelse fra DUOS (elever og studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser på FGU, ungdomsuddannelser, VEU, erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser)

Du genbestiller støttepersontimer eller studiementortimer på baggrund af genansøgningsredegørelsen fra DUOS.