Hop til indhold
Lyt

Den 26. april og 13. maj afholdte vicedirektør Andreas Bosmann Engsig dialogmøde med en række skoleforeninger og uddannelsessteder om status på udviklingen af sagsbehandlingssystemet SPSA.

Fire vigtige pointer fra mødet var:

  1. Det er vigtigt, at uddannelsesstederne ansøger om specialpædagogisk støtte så tidligt som muligt.
  2. Styrelsen behandler ansøgningerne efter den dato for støttestart, som uddannelsesstederne angiver i ansøgningen. Har flere ansøgninger samme dato for støttestart, behandler vi dem i den rækkefølge, vi modtager ansøgningerne.

    Læs mere om, hvordan vi behandler ansøgninger i SPSA (spsu.dk)

  3. Uddannelsesstederne opfordres til at bruge vejledningerne til SPSA, da mange ansøgninger bliver oprettet forkert. Det handler især om, at uddannelsesstederne ikke får valgt alle relevante funktionsnedsættelser og støtteformer.

    Find vejledningerne til SPSA (spsu.dk)

    Find vejledning i at angive støtteformer i SPSA og plakaten: "Sådan angiver du funktionsnedsættelser og støtteformer i SPS (spsu.dk)

  4. Uddannelsesstederne skal henvende sig til den tekniske support, når der er udfordringer med SPSA. Undlad at sende mails til STUK, med mindre det drejer sig om spørgsmål til indhold i afgørelser.

Læs de slides, som blev gennemgået på møderne, i dokumentet ”Status på SPSA” (pdf)