Hvad er neurologiske funktionsnedsættelser?
Neurologiske funktionsnedsættelser dækker blandt andet over medfødte eller erhvervede hjerneskader, epilepsi, senfølger efter hjernerystelse, Cerebral Parese, kronisk migræne og kronisk hovedpine.
Studerende med neurologiske funktionsnedsættelser kan blandt andet opleve udfordringer med:
- Manglende overskud
- Koncentration og hukommelse for eksempel i forbindelse med læsning og skrivning
- Udtalt træthed/hjernetræthed
- Ekstrem lyd- og lyssensitivitet
- Planlægning samt at skabe struktur og overblik
- Neurologisk betingede synsproblemer for eksempel begrænset synsfelt (typisk efter en blodprop)
- Svimmelhed og balanceevne
- Talevanskeligheder mm.
Hvilken støtte kan studerende med neurologiske funktionsnedsættelser få?
Nedenfor kan du se en liste over de former for støtte, studerende med neurologiske funktionsnedsættelser typisk kan få bevilget gennem SPS-ordningen. Styrelsen bevilger støtten på baggrund af en konkret vurdering af den studerendes udfordringer.
Hvert enkelt punkt fører videre til en beskrivelse af støtteformen.
Støtteformer på alle videregående uddannelser:
Støtteformer på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser:
- Faglige støttetimer ved underviser samt opkvalificering og supervision
- Studiementor samt opkvalificering og supervision
Støtteformer på universitetsuddannelser og videregående kunstneriske uddannelser:
- Afklaringsforløb
- Studiestøtte
- Faglig støttelærer samt opkvalificering og supervision
- Studiementor samt opkvalificering og supervision
Overflytning af hjælpemidler
Hvis den studerende allerede har hjælpemidler i udlån gennem SPS-ordningen, kan du overflytte hjælpemidlerne til den nye uddannelse.
Find vejledning til, hvordan du flytter produkter og licenser i SPSA (spsu.dk)
Ansøgning om SPS
Når du ansøger om SPS til en studerende med en neurologisk funktionsnedsættelse, skal du beskrive de konkrete udfordringer, den studerende har i relation til uddannelsen.
Du kan tage udgangspunkt i de udfordringer, der knytter sig til forskellige studiemæssige situationer, for eksempel undervisning, forelæsninger, gruppearbejde, læsning af faglige tekster, opgaveskrivning og forberedelse.
Hvis du ikke selv kan beskrive den studerendes udfordringer, skal du sikre dig, at beskrivelsen er en del af den dokumentation, du vedhæfter.
Ansøgning om afklaringsforløb og støttetimer
Du starter med at søge om et afklaringsforløb og studiestøttetimer til den studerende med en neurologiske funktionsnedsættelse.
I forbindelse med afklaringsforløbet vil leverandøren afklare, om den studerende har behov for studiementortimer og faglige støttetimer. Du søger om studiementortimer og faglige støttetimer på baggrund af afklaringsrapporten fra leverandøren.
Ansøgning om hjælpemiddelafprøvning
Hvis den studerende har en neurologisk betinget synsvanskelighed og har behov for hjælpemidler, skal du starte med at ansøge om en hjælpemiddelafprøvning hos Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS).
En neurologisk betinget synsvanskelighed kan for eksempel være samsynsproblemer eller kraftig lysfølsomhed på grund af senfølger efter hjernerystelse.
Ansøgning om hjælpemidler
Hvis den studerende har været til hjælpemiddelafprøvning hos Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), kan du søge om hjælpemidler på baggrund af afklaringsrapporten.
Hvis den studerende ikke har været til hjælpemiddelafprøvning, men der på anden baggrund er et tydeligt støttebehov, kan du søge om hjælpemidler direkte.
Dokumentation
Når du ansøger om støtte til en studerende med en neurologisk funktionsnedsættelse i SPSA, skal du vedhæfte dokumentation for den studerendes funktionsnedsættelse. Du skal kun vedhæfte dokumentation for funktionsnedsættelsen, hvis vi ikke tidligere har modtaget den relevante dokumentation. Hvis der er sket ændringer i den studerendes funktionsnedsættelse, skal du vedhæfte fornyet aktuel lægefaglig dokumentation.
Dokumentation for neurologiske funktionsnedsættelser består typisk af dokumentation fra egen læge, speciallæge eller hospital, hvor diagnosen fremgår.
Derudover kan dokumentationen, som supplement til den lægelige dokumentation, være neuropsykologiske test eller vurderinger, hvis den studerende har fået foretaget det. Dokumentationen skal beskrive den aktuelle tilstand. Hvis den studerendes tilstand er kronisk, behøver dokumentationen ikke at være udarbejdet for nyligt.