En hjælpemiddelafprøvning fokuserer i høj grad på, hvordan skærm og belysning påvirker den enkeltes arbejdssituation. Hjælpemiddelafprøvningen foretages af Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) eller af en underleverandør.
Hjælpemiddelafprøvning bevilliges kun, når der er en neurologisk betinget synsvanskelighed til stede – det kan fx være samsynsproblemer eller kraftig lysfølsomhed på grund af senfølger efter hjernerystelse.
Formålet med en hjælpemiddelafprøvning er at afklare behovet for eventuelle hjælpemidler i en studiemæssig kontekst. Behovet for hjælpemidler skal derfor ses i sammenhæng med de krav, der konkret stilles på uddannelsen.