Hop til indhold
Lyt

Hvad er neurologiske funktionsnedsættelser?

Neurologiske funktionsnedsættelser dækker blandt andet over medfødte eller erhvervede hjerneskader, epilepsi, senfølger efter hjernerystelse, Cerebral Parese, kronisk migræne og kronisk hovedpine.

Elever med neurologiske funktionsnedsættelser kan blandt andet opleve udfordringer med:

  • Manglende overskud
  • Koncentration og hukommelse for eksempel i forbindelse med læsning og skrivning
  • Udtalt træthed/hjernetræthed
  • Ekstrem lyd- og lyssensitivitet
  • Planlægning samt at skabe struktur og overblik
  • Neurologisk betingede synsproblemer for eksempel begrænset synsfelt (typisk efter en blodprop)
  • Svimmelhed og balanceevne
  • Talevanskeligheder mm.

Hvilken støtte kan elever med neurologiske funktionsnedsættelser få?

Nedenfor kan du se en liste over de former for støtte, elever med neurologiske funktionsnedsættelser typisk kan få bevilget gennem SPS-ordningen. Styrelsen bevilger støtten på baggrund af en konkret vurdering af elevens udfordringer.

Hvert enkelt punkt fører videre til en beskrivelse af støtteformen.

Ingen tilskud til støttetimer gennem SPS-ordningen

FGU-institutioner kan ikke få tilskud til støttetimer gennem SPS-ordningen. Den eneste undtagelse er, når egu-elever er i virksomhedspraktik.

Det skyldes, at undervisningen i FGU er tilrettelagt i et undervisningsmiljø, der også støtter og inkluderer elever, som har behov for støtte. FGU-institutioner skal desuden tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte i fornødent omfang til de elever, der har behov for det. Der kan derfor ikke også søges tilskud til støttetimer til elever på FGU gennem SPS-ordningen. FGU-institutionen skal varetage denne opgave inden for institutionens eksisterende økonomiske ramme.

Læs mere om det inkluderende læringsmiljø i 'Vejledning til lov og bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse' (uvm.dk)

Overflytning af hjælpemidler

Hvis eleven allerede har hjælpemidler i udlån gennem SPS-ordningen, kan du overflytte hjælpemidlerne til den nye uddannelse.

Find vejledning til, hvordan du flytter produkter og licenser i SPSA (spsu.dk)

Ansøgning om SPS

Når du ansøger om SPS til en elev med en neurologisk funktionsnedsættelse, skal du beskrive de konkrete udfordringer, eleven har i relation til uddannelsen. 
Du kan tage udgangspunkt i de udfordringer, der knytter sig til forskellige uddannelsesmæssige situationer, for eksempel undervisning, gruppearbejde og praktik.

Søger du om støttetimer - som på FGU kun er relevant for elever i virksomhedspraktik på egu-sporet - skal du beskrive, hvad timerne skal anvendes til. Vær opmærksom på, om det behov, støttetimerne skal dække, ligger inden for rammerne af SPS.

Hvis du ikke selv kan beskrive elevens udfordringer, skal du sikre dig, at beskrivelsen er en del af den dokumentation, du vedhæfter.

Ansøgning om hjælpemiddelafprøvning

Hvis eleven med en neurologisk betinget synsvanskelighed har behov for hjælpemidler, skal du starte med at ansøge om en hjælpemiddelafprøvning hos Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS).

En neurologisk betinget synsvanskelighed kan for eksempel være samsynsproblemer eller kraftig lysfølsomhed på grund af senfølger efter hjernerystelse.

Ansøgning om hjælpemidler

Hvis eleven har været til hjælpemiddelafprøvning hos Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), kan du søge om hjælpemidler på baggrund af afklaringsrapporten. 

Hvis eleven ikke har været til hjælpemiddelafprøvning, men der på anden baggrund er et tydeligt støttebehov, kan du søge om hjælpemidler direkte.

Dokumentation

Når du ansøger om støtte til en elev med en neurologisk funktionsnedsættelse i SPSA, skal du vedhæfte dokumentation for elevens funktionsnedsættelse. Du skal kun vedhæfte dokumentation for funktionsnedsættelsen, hvis vi ikke tidligere har modtaget den relevante dokumentation. Hvis der er sket ændringer i elevens funktionsnedsættelse, skal du vedhæfte fornyet lægefaglig dokumentation.

Dokumentation for en neurologisk funktionsnedsættelse består typisk af en udtalelse fra egen læge, speciallæge eller hospital, hvor diagnosen fremgår. 

Derudover kan dokumentationen, som supplement til den lægelige dokumentation, bestå af neuropsykologiske test eller vurderinger, hvis eleven har fået foretaget det. Dokumentationen skal beskrive den aktuelle tilstand. Hvis tilstanden er kronisk, behøver dokumentationen ikke at være udarbejdet for nyligt. 

Sidst opdateret: 24. juni 2025