En bevilling på ydelser, som afholdes af uddannelsesstedet selv (fx studiestøttetimer eller faglige støttetimer), vil gælde fra den dato, hvor vi har modtaget ansøgningen i SPSA – dog tidligst fra den oplyste dato for støttestart.
Det betyder i praksis, at uddannelsesstedet har mulighed for at vurdere, om støtten skal sættes i gang, før ansøgningen er behandlet. Hvis uddannelsesstedet sætter støtten i gang, før ansøgningen er behandlet, skal du være opmærksom på, at uddannelsesstedet selv skal dække udgiften, hvis vi giver afslag på ansøgningen.