Atea sender normalt computere ud 30 dage før den dato, hvor bevillingen er gældende fra. Computere, som skulle sendes ud i uge 27, 28, 29 og 30, vil dog først blive sendt ud i uge 31.
Uddannelsesstedet modtager først fakturaen fra Atea, når computeren er afsendt.
Hvis der er behov for levering af en computer i juli måned
Hvis en elev eller studerende har fået bevilget en computer, og har brug for den i juli måned, kan du kontakte Ateas Servicedesk på telefon 7021 1286. Atea vil sørge for, at computeren bliver sendt til uddannelsesstedet hurtigst muligt.
I dette tilfælde er det vigtigt, at der er en medarbejder tilstede på uddannelsesstedet, som kan modtage pakken. Hvis pakken ikke kan leveres på adressen, bliver den sendt retur til Atea.
Reparation af computer i sommerferien
Atea reparerer computere i sommerferien. Inden du sender en computer til reparation, skal du kontakte Ateas Servicedesk på telefon 7021 1286.
Der skal være en medarbejder tilstede på uddannelsesstedet, som kan modtage computeren, når den bliver sendt retur efter reparation.