Hop til indhold
Lyt

Vi har gennemført udbud af levering af LST til ordblinde elever og studerende under SPS-ordningerne. Vitec MV vandt udbuddet og leverer IntoWords fra januar 2023. Elever og studerende, som allerede er bevilget LST, skal som udgangspunkt ikke skifte program.

Hvilke ændringer medfører skiftet?

Indtil nu er elever og studerende blevet bevilget LST til én platform ad gangen, dvs. enten pc, Mac og/eller en mobil enhed. Fremover vil en bevilling af IntoWords give mulighed for at anvende IntoWords på både pc, Mac, Chromebook og mobile enheder.

IntoWords indeholder ud over oplæsning, ordforslag og OCR-funktionalitet også talegenkendelse. IntoWords under SPS-ordningerne indeholder ikke grammatikfunktioner.

En bevilling af IntoWords vil svare til uddannelsens varighed, men kan dog maksimalt gælde i 4 år. Herefter skal eleven eller den studerende have en ny bevilling. Vi melder retningslinjer ud for dette senere på året.

Hvad ændres ikke?

Det er alene leverandøren af LST, som skifter. Atea er fortsat vores serviceleverandør og står for distribution af software, support og forsendelse af computere.

Videovejledninger til IntoWords

Vi bevilger ikke LST til læsevejledere, men du kan finde videovejledninger til IntoWords på Ordlab.dk eller Vitec MV’s egen hjemmeside. Vi forventer desuden at afholde kurser med fokus på IntoWords i løbet af foråret 2023.

Du kan finde videovejledninger til de forskellige versioner af IntoWords hos OrdLab via nedenstående links:

IntoWords Windows hos OrdLab

IntoWords Mac hos OrdLab

IntoWords Cloud hos OrdLab

IntoWords iOS hos OrdLab

Du kan finde videovejledninger til IntoWords hos Vitec MV via nedenstående link:

IntoWords hos Vitec MV

Hold øje med nyheder på spsu.dk

Vi vil i løbet af de næste måneder og frem mod overgangen til den nye leverandør, melde nærmere detaljer ud om skiftet til IntoWords på spsu.dk. Du kan også finde information i vores nyhedsbrev "Nyt om SPS", som udsendes 1-2 gange om måneden.

Tilmeld dig ´Nyt om SPS´ på spsu.dk