Hop til indhold
Lyt

En del elever og studerende har haft problemer med, at AppWriter kun kunne være aktiv på én computer ad gangen.

Det har for eksempel været en udfordring for de elever og studerende, som både har behov for læse-skriveteknologi på en computer hjemme og på en computer på et praktiksted.

Dette problem er nu løst. Det er nemlig blevet muligt at installere og dermed aktivere AppWriter op til fem gange. Når AppWriter installeres, aktiveres det samtidig.

Denne løsning betyder, at det er blevet muligt at have AppWriter aktiv på mere end én enkelt computer ad gangen.