STUK udbød den 5. maj 2020 udbud om rammeaftale om levering af støtteforløb til studerende på lange videregående uddannelser med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser med frist den 17. august 2020 kl. 12.
STUK har valgt at aflyse en række delaftaler under udbuddet. Det drejer sig om delaftale 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16 og 17. Bekendtgørelse om aflysningen er den 29. september 2020 sendt til offentliggørelse.
Delaftale 1, 7 og 12 er ikke omfattet af aflysningen og meddelelse om disse delaftaler er sendt ud til de berørte tilbudsgivere under disse delaftaler den 29. september 2020.
STUK’s beslutning beror på, at STUK har konstateret forhold, der rejser tvivl om, hvorvidt STUK kan acceptere nogle af de modtagne tilbud som følge af forhold vedrørende tilbuddenes konditionsmæssighed, og at STUK både på den baggrund og henset til vurderingen af tilbuddene i øvrigt ikke finder det muligt eller hensigtsmæssigt at tildele kontrakter på grundlag af udbuddet for de pågældende delaftaler.
I den forbindelse er STUK blevet opmærksom på forhold i udbudsmaterialet, som STUK vurderer skal ændres ved et kommende udbud. De pågældende delaftaler vil snarest muligt blive genudbudt på ændrede vilkår.
STUK takker for de modtagne tilbud under delaftalerne og beklager, at det har vist sig nødvendigt at aflyse de nævnte delaftaler og foretage genudbud heraf.
Annullering af en række delaftaler under udbud af rammeaftale om levering af støtteforløb til studerende på lange videregående uddannelser med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har valgt at aflyse en række delaftaler under udbuddet.