Hop til indhold
Lyt

Som tidligere annonceret, igangsætter styrelsen fra august et projekt med brug af videovejledninger som en del af den instruktion, der gives i forbindelse med bevilling af it-hjælpemidler til ordblinde elever og studerende.

Videovejledningerne leveres af Ordblindelab og både elever og studerende, læsevejledere og undervisere kan få adgang til videoerne.

Adgang til OrdblindeLab via Uni-Login eller WAYN

Langt de fleste uddannelsesinstitutioner,  er allerede blevet tilknyttet hos OrdblindeLab. Det betyder, at alle personer, som er tilknyttet uddannelsesinstitutionen, kan  få adgang til videovejledningerne fra OrdblindeLab via Uni-login.

Hvis uddannelsesinstitutionen ikke anvender Uni-login, har I mulighed for at logge på via WAYN (Where are you from).

Hvis du ikke kan logge på OrdblindeLab, kan det være fordi, uddannelsesinstitutionen ikke er blevet tilknyttet endnu. I det tilfælde kan du kontakte OrdblindeLab på mail: ordblindelab@ordblindelab.dk

I august og september tilbyder OrdblindeLab at give læsevejledere og undervisere en online introduktion til brugen af OrdblindeLab. Gennem introduktionen vil du bl.a. få viden om, hvordan du kan gemme videoer som favoritter, dele videoer og oprette særlige spillelister.

Hvis du ønsker en online introduktion, kan du sende en mail til mail: ordblindelab@ordblindelab.dk med forslag til et par datoer og tidspunkter. Du skal sætte ca. halvanden time af til en introduktion.

Adgang til OrdblindeLab for studerende på videregående uddannelser

Leverandøren af instruktionen vil sørge for, at den studerende får adgang til videovejledningerne fra OrdblindeLab. Det sker i forbindelse med, at den studerende modtager instruktion i de bevilgede it-hjælpemidler.