”Ved du, hvad der sker med Camilla i øjeblikket?”
Det kan være nemt lige at spørge en kollega eller en lærer om en støttemodtager, særligt hvis det lader til at der er et eller andet i gang, som støttemodtageren ikke har fortalt dig om, eller det er længe siden støttemodtageren har været i kontakt med dig.
Det kan også være en af støttemodtagerens undervisere, der stiller dig spørgsmålet.
Ofte bliver sådan et spørgsmål stillet i en god mening – både du og underviseren har et ønske om at hjælpe støttemodtageren, så vidt det er muligt.
Men reglerne om tavshedspligt og i GDPR betyder, at du i mange tilfælde ikke må kommunikere med andre om støttemodtagerens private forhold, herunder for eksempel støttemodtagerens helbred, støttebehov eller eventuelle sociale problemer. Formålet med reglerne er at sikre støttemodtagerens privatliv.
- Du må ikke dele oplysninger om støttemodtagerens private forhold med udenforstående, for eksempel din familie, venner og bekendte, journalister, virksomheder, kommunen (eller andre offentlige myndigheder), med videre.
Du skal dog være opmærksom på, at en offentlig myndighed (for eksempel Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan have hjemmel i en lov til at indhente oplysningerne. Det vil sige, at det står i en lov, at du gerne må give oplysningerne til den offentlige myndighed.
- Du må ikke dele oplysninger om støttemodtagerens private forhold med støttemodtagerens familie eller venner og bekendte.
Hvis støttemodtageren er under 18 år, må du dog gerne dele oplysninger om støttemodtageren med støttemodtagerens forældre, hvis de har forældremyndighed over støttemodtageren.
Derudover må du gerne dele oplysninger om støttemodtageren med en evt. værge for støttemodtageren. Sidstnævnte gælder ikke, hvis støttemodtageren alene er underlagt et økonomisk værgemål.
- Du må ikke dele oplysninger om støttemodtageren med dine kolleger eller ansatte på uddannelsesstedet, medmindre I har en saglig grund til at tale om støttemodtageren.
Det kan for eksempel være sagligt at tale om, hvordan I bedst muligt koordinerer støtten til støttemodtageren.
Selvom du gerne må drøfte personoplysninger om støttemodtageren med for eksempel en faglærer, som skal tage hensyn til støttemodtageren i sin undervisning, er det dog god skik at informere støttemodtageren om jeres drøftelser.
Samtykke fra støttemodtageren
Du må gerne dele oplysninger om støttemodtagerens private forhold, hvis støttemodtageren har givet sit samtykke til, at du deler oplysningerne.
Samtykke til en mundtlig drøftelse:
Der er ingen krav til, hvordan et samtykke til en mundtlig drøftelse af støttemodtagerens private forhold skal udformes. Støttemodtageren kan derfor give dig et mundtligt samtykke. Det kan dog være en gode ide at have støttemodtagerens samtykke på skrift, så der ikke senere opstår tvivl om, og hvad støttemodtageren har givet samtykke til.
Samtykke til elektronisk behandling af personoplysninger:
Hvis du behandler oplysninger om støttemodtageren elektronisk, det vil for eksempel sige ved brug af en computer, skal du være opmærksom på, at GDPR indeholder regler for behandling af personoplysninger, herunder for, hvordan et samtykke skal udformes. Et samtykke skal ifølge GDPR være frivilligt, specifikt, informeret, utvetydigt og formuleret i et sprog, som støttemodtageren forstår.
Samtykket behøver ikke at være skriftligt, men det anbefales generelt at få samtykket på skrift, så der ikke senere opstår tvivl om, om samtykket lever op til reglerne, eller om hvad støttemodtageren har givet samtykke til.
Støttemodtageren skal oplyses om, at denne til enhver tid kan trække et samtykke tilbage.
Særligt om børn og samtykke
Et barn kan som udgangspunkt give samtykke til, at du deler oplysninger om barnets private forhold, hvis barnet har opnået en modenhed, der gør, at barnet forstår konsekvenserne af at give samtykke.
Et barn vil i de fleste tilfælde være modent nok til at give samtykke, når barnet er fyldt 15 år. Der kan dog være konkrete omstændigheder, som taler for, at et barn på 15 år ikke kan give samtykke. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis barnet er udviklingshæmmet, eller barnets udvikling af andre årsager ikke er alderssvarende.
Modsætter forældrene sig barnets samtykke, skal du som udgangspunkt respektere forældrenes beslutning.
Det er ikke nødvendigt at indhente samtykke til videregivelse af personoplysninger om barnet, hvis du videregiver oplysninger til kommunen eller Ankestyrelsen som led i en underretning om omsorgssvigt af barnet. Hvis du er i tvivl om, om du skal informere barnets forældre om din underretning, bør du drøfte dette med barnets hjemkommune.
Modtagerens identitet – har du tjekket hvem du taler med?
Hvis du for eksempel deler oplysninger med en medarbejder fra en offentlig myndighed eller barnets forældre, bør du sikre dig, at den pågældende er den person, som vedkommende giver sig ud for at være.
Henvender barnets forældre sig til dig, for eksempel på skolen i forbindelse med aflevering eller afhentning af barnet, og har du mødt vedkommende før, kan du som udgangspunkt tale med vedkommende om barnets private forhold.
Bliver du ringet op af en forældre til et barn, og har du ikke tidligere talt med vedkommende, bør du undersøge, hvem barnets forældre er, og ringe tilbage via det kontaktnummer, der er oplyst overfor skolen. Alternativt kan du foreslå, at I drøfter barnets private forhold på et officielt møde, hvor for eksempel den relevante faglærer også deltager.