Mobility-undervisning handler om at lære teknikker til at orientere sig og om at finde konkrete kendemærker at orientere sig ud fra. Formålet er, at eleven eller den studerende skal færdes så selvstændigt som muligt på uddannelsesstedet. Der kan også søges mobility til lærepladsen eller praktikstedet.
Det er en synskonsulent, der varetager mobility-undervisningen. Mobility bevilges ikke som enkelte timer, men som et forløb.
Der findes to former for mobility-undervisning:
Mobility (grundlæggende)
Ved start på en ny uddannelse kan eleven eller den studerende få bevilget grundlæggende mobility.
Mobility (begrænset)
Ved mindre eller supplerende behov kan eleven eller den studerende få bevilget begrænset mobility.
Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) eller synskonsulenten i området vurderer i forbindelse med afklaring af støttebehov, om eleven eller den studerende har behov for mobility-undervisning.
Vi kan bevilge mobility ad flere omgange, hvis eleven eller den studerendes behov ændrer sig. Det kan fx være, hvis eleven eller den studerendes synsevne er blevet forringet, eller der sker ændringer i uddannelsessituationen.