Hop til indhold
Lyt

Psykiske vanskeligheder kan for eksempel være depression, angst, personlighedsforstyrrelse, skizofreni, autisme eller ADHD.

Første skridt til at få støtte gennem SPS-ordningen er at kontakte den SPS-ansvarlige på din skole. Den SPS-ansvarlige er en studievejleder eller anden ansat på skolen. 

Det er en god idé, at kontakte skolen allerede inden, du starter på din uddannelse og blive sat i forbindelse med den SPS-ansvarlige. Er du startet på din uddannelse, kan du spørge en af dine lærere eller administrationen på din skole, hvis du ikke ved, hvem der er den SPS-ansvarlige. 

Sammen med den SPS-ansvarlige skal du tale om, hvad du har behov for af støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige vilkår med de andre elever.

Når I har afklaret, hvilken og hvor meget støtte du har behov for, ansøger den SPS-ansvarlige hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er en styrelse under Undervisningsministeriet, om at få bevilliget støtten.

Når støtten er bevilliget, får du besked i e-Boks, og den SPS-ansvarlige kan informere dig om, hvad der videre skal ske.

Det er en god idé, at sætte ord på hvad du har behov for støtte til, før du taler med den SPS-ansvarlige. Du kan tage udgangspunkt i de behov, du har oplevet at have tidligere i din skolegang, hvis du før har haft behov for støtte. 

Har du ikke tidligere haft behov for støtte, for eksempel hvis du først har fået psykiske vanskeligheder efter, at du er begyndt på din ungdomsuddannelse, kan du også få støtte. Den SPS-ansvarlige kan hjælpe og vejlede dig.  

Eksempler på støttebehov

Du kan for eksempel have behov for hjælp til planlægning, til at skabe overblik over pensum eller til at holde styr på, hvornår du skal aflevere større opgaver. Støtteformen afhænger af dine behov.

Du kan for eksempel have udfordringer med: 

  • manglende overskud og energi
  • dårlig koncentration og hukommelse
  • udholdenhed og fastholdelse af viden
  • struktur i studiehverdagen (for eksempel i forbindelse med større opgaver) 
  • manglende overblik over uddannelsen, pensum, større opgaver, eksamenslæsning
  • at ’sætte i gang ’ i forhold til for eksempel skriveprocesser 
  • ubehag ved det studiemæssige pres 
  • social isolation 
  • at håndtere sociale sammenhænge, svært ved at møde op på studiet eller svært ved at være i undervisningssituationer med mange mennesker 
  • at ’være på’ for eksempel i forbindelse med at holde oplæg eller indgå i gruppearbejde 
  • at tage kontakt til undervisere, vejledere og de andre elever 
  • usikkerhed om egne studieevner og faglige kompetencer.

Tag kontakt til den SPS-ansvarlige så hurtigt som muligt

Det er vigtigt, at du søger tidligt. Det betyder, at det er en god idé, at kontakte det nye uddannelsessted, så snart du er optaget, og gøre opmærksom på dit behov for støtte, hvis du allerede kender til det, før du starter på ungdomsuddannelsen.

 

Studiestøttetimer og støttepersontimer

Hvis du har en psykisk funktionsnedsættelse eller lignende vanskeligheder, kan du for eksempel få bevilget studiestøttetimer. Studiestøttetimer er ekstra timer uden for undervisningens normale timer med en lærer fra din skole. I studiestøttetimerne kan du få hjælp til at planlægge og strukturere opgaver og læsning. 

Det er også muligt at få den type støtte, der kaldes støttepersontimer. Når du får støttepersontimer, få du ekstra timer uden for undervisningens normale timer sammen med for eksempel en ældre elev, der er uddannet til at give støtte. I støttepersontimerne kan I sammen arbejde med, hvordan du kan indgå i det sociale omkring din uddannelse. Du kan også få hjælp til praktiske ting, såsom tilmelding til eksamener og aktiviteter på skolen. 

Støtten skal bruges i forbindelse med den almindelige undervisning og i forbindelse med praktik.

Dokumentation

Det er en god idé at have den rette dokumentation med, første gang du har møde med den SPS-ansvarlige.  

Hvis du har en psykisk funktionsnedsættelse, drejer det sig om dokumentation fra egen læge, speciallæge eller hospital, hvor diagnosen fremgår. Hvis du ikke har en diagnose, skal du have en anden form for dokumentation for, at du har lignende vanskeligheder. Det kan for eksempel være en udtalelse fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen, dokumentation fra et bosted eller lignende.

Sidst opdateret: 18. marts 2021