Hop til indhold
Lyt

På grund af midlertidig længere sagsbehandlingstid udvider STUK den generelle godkendelse af støtte indtil udgangen af april. Den generelle godkendelse omfatter elever og studerende, som modtog støtte i efteråret 2023. Forlængelsen sker for at sikre, at elever og studerende bliver kompenseret for deres funktionsnedsættelse.

Elever og studerende, som modtog støtte i efteråret 2023, får nu mulighed for at modtage støtte i april, selvom ansøgningen for foråret ikke er godkendt endnu.

Det betyder rent praktisk, at eleven eller den studerende får mulighed for at modtage den samme støtte, som der blev bevilget til efteråret 2023.

Den generelle godkendelse gælder følgende støtteformer:

  • Studiestøttetimer og faglige støttetimer leveret af uddannelsesstedet
  • Studiestøttetimer, faglige støttetimer og studiementortimer til studerende på universitetsuddannelser
  • Studiestøttetimer til studerende med ordblindhed
  • Støttepersontimer, sekretærtimer og timer til praktisk hjælp

Det er fortsat vigtigt, at du opretter genbestillinger i SPSA, så eleven eller den studerende får en bevilling, som gælder hele første halvår af 2024. Er der ikke opsat en genbestillingsmulighed, skal du oprette en ansøgning om støtte i SPSA.

Læs opdateret vejledning til, hvordan du opretter en genbestilling i SPSA (spsu.dk)