Hop til indhold
Lyt

Generelt handler støtten om at styrke det faglige overblik hos den studerende, understøtte den studerendes evner i en faglig sammenhæng og i at støtte den studerende med en funktionsnedsættelse i at prioritere og planlægge. 

Sammen med den studerende kan du drøfte om der er nogle gode strategier, som kan hjælpe den studerende med at kompensere for funktionsnedsættelsen. 

  • Uanset hvilken funktionsnedsættelse den studerende har, vil behovet typisk være for:
  • Støtte til at planlægge og skabe struktur og rutiner
  • Støtte til at skabe overblik over stoffet, for eksempel med visuelle virkemidler, for at kunne huske stoffet
  • Tydelig kommunikation
  • Hjælp til at holde den røde tråd og skabe sammenhæng
  • Støtte til at indgå i den sociale omgang på studiet
  • Håb og opmuntring

Der er ikke to støtteforløb der ligner hinanden og det er vigtigt, at det enkelte forløb bliver tilpasset den studerendes behov.

Sæt tydelige rammer for samarbejdet

Det er vigtigt, at I sammen skaber tydelige rammer for samarbejdet, så I begge ved præcis hvad det er, I skal sammen. Det kan du gøre ved at spørge ind til den studerendes behov – hvad er det, der fylder, hvad er der behov for hjælp til, hvad har tidligere været svært. 

Din funktion og jeres relation skal være præcist beskrevet, den studerende skal vide hvad han/hun kan forvente af dig (for eksempel hvor meget du kan beslutte), og indholdet i jeres møder skal være præcist beskrevet. 

Du kan skabe gode rammer ved at:

  • Tydeliggøre din funktion ved at fortælle hvad du kan og skal
  • Præcisere fokus og indhold i jeres møder ved for eksempel at lave dagsordner
  • Være tydelig om hvad du har mulighed for at iværksætte af tiltag
  • Sætte en tidsramme og overholde den

Rammen skal være fleksibel, så der er plads til at tage fat i, hvis opstår et akut behov hos den studerende om at drøfte noget, der ikke stod på programmet.

Tre forskellige sfærer 

I relationen med den studerende kan du skelne mellem at være privat, personlig og professionel.  

Det er ikke forkert at være personlig og give noget af sig selv, når man er støtteperson. Det kan være en fordel at trække på personlige erfaringer i mødet med støttemodtageren – og man kan ikke lade være med at være sig selv og have sig selv med i det professionelle møde med støttemodtageren. 

Det er dog vigtigt at kunne skelne mellem hvornår man er i hvilken sfære. 

Den personlige sfære

Det personlige er din måde at være på. Det er dit temperament; er du stille og indadvendt eller udadvendt og talende. Det er det, du tænker og føler, og som du viser omverdenen. Det er din smag, dine vaner og dine menneskelige egenskaber.

Den private sfære

Din opvækst og de betingelser, du voksede op under og hvordan de har præget dig hører til i den private sfære. Det er her, du har dine traumer og succeser, og den psykiske bagage, som alle har med sig. De sider, du har i den private sfære kommer sjældent eller aldrig til udtryk i den professionelle sfære. 

Den professionelle sfære

I den professionelle sfære trækker du på din uddannelse, din viden, din faglighed og de metoder, som du har tilegnet dig. Der er plads til refleksion og analyse, og du tager udgangspunkt i faglige argumenter og begrundelser. 

I mødet med støttemodtageren vil du som oftest befinde dig i den personlige og den professionelle sfære. Det er den professionelle sfære, der skal fylde mest,  

Sidst opdateret: 8. august 2019