Hop til indhold
Lyt

Virkningsevaluering af SPS på ungdomsuddannelserne (2018-2021)

Styrelsen gennemfører i perioden fra 2018 til 2021 en evaluering af virkningen af SPS på ungdomsuddannelserne. Virkningsevalueringen rummer både en registerbaseret analyse, kvalitative analyser samt afprøvning af tilrettelæggelsesformer med SPS.

Det er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der gennemfører virkningsevalueringen for styrelsen. Nedenfor følge de foreløbige afrapporteringer i evalueringen.

Registeranalyse af virkningen af SPS: I den registerbaserede analyse har EVA kortlagt, hvad der kendetegner SPS-modtagerene og deres støtteforløb samt undersøgt, hvordan støttemodtagerne klarer sig med hensyn til fx gennemførelse af ungdomsuddannelse og overgangen til videregående uddannelse og job.

Registeranalyse om virkningen af SPS (pdf)

Faktaark om SPS på ungdomsuddannelserne (pdf)

Kvalitative analyser af virkningen af SPS:
De kvalitative analyser er baseret på interviews med fagprofessionelle og elever om deres perspektiver på virkningen af SPS.

Fagprofessionelles perspektiv på virkningen af SPS (pdf)

Statusnotat med elevperspektiver på virkningen af SPS (pdf)

Inkluderende læringsmiljøer for psykisk sårbare elever (2018)

Rapporten sammenfatter resultaterne fra casestudier af tre gymnasiers arbejde med at bygge bro mellem SPS og almenundervisningen. Fokus er på skolernes indsatser til SPS-modtagere med psykisk funktionsnedsættelser og psykisk sårbare elever bredt set. 

Inkluderende læringsmiljøer for psykisk sårbare elever (pdf) 

Samspil mellem specialpædagogik og almen undervisning for psykisk sårbare elever (2018)

På baggrund af en caseundersøgelse har EVA udarbejdet en rapport om samspillet mellem den individuelle SPS i form af støttetimer og den almene undervisning.  

Caseundersøgelsen undersøger tilrettelæggelsen af specialpædagogisk støtte (SPS) til elever med psykiske funktionsnedsættelser på tre udvalgte gymnasier, og den viser, at SPS tilrettelægges forskelligt, og at der er forskellige fordele og udfordringer på alle skoler. Fælles er dog, at de elever, der modtager SPS, oplever positiv betydning af støtten.

I artiklen fremhæves de resultater fra undersøgelsen, som handler om samspillet mellem den individuelle SPS i form af støttetimer og den almene undervisning. Både støttegivere og lærere gør en stor indsats for at hjælpe psykisk sårbare elever, så de får de bedste muligheder for at følge undervisningen og gennemføre uddannelsen på lige vilkår med de øvrige elever. Der er stadig et potentiale for at styrke koblingen mellem individuel støtte og almen undervisning. 
 
Caseundersøgelsen er gennemført af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2018.

Casestudie om inkluderende læringsmiljøer til psykisk sårbare unge (pdf)

Artikel om inklusion af psykisk sårbare unge på ungdomsuddannelserne (pdf)

Systematisk litteraturstudie med fokus på, hvordan inkluderende læringsmiljøer og SPS kan understøtte trivsel hos unge med psykiske funktionsnedsættelser og/eller læring på ungdomsuddannelserne (pdf)

Kortlægning af hvilken støtte der gives til elever med psykiske lidelser og /eller udviklingsforstyrrelser på ungdomsuddannelserne (2016)

Kortlægningen er en afrapportering af delprojekt 2 i det satspuljefinansierede initiativ ’Nye støtteformer for uddannelsessøgende med psykiske vanskeligheder of udviklingsforstyrrelser’

Kortlægning af hvilken støtte der gives til elever med psykiske lidelser og /eller udviklingsforstyrrelser på ungdomsuddannelserne (pdf)

Kvalitetsudvikling af vejledningen ifm. specialpædagogisk støtte - Spørgeskemaundersøgelse blandt SPS-ansvarlige (2016)

Spørgeskemaundersøgelse blandt SPS-ansvarlige på ungdomsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner.

Kvalitetsudvikling af vejledningen ifm. specialpædagogisk støtte - Spørgeskemaundersøgelse blandt SPS-ansvarlige (pdf)

Sidst opdateret: 27. april 2020