Elever med et bevægelseshandicap på ungdomsuddannelser kan have brug for ergonomiske hjælpemidler, praktisk hjælp eller sekretærhjælp.
Et bevægelseshandicap kan være medfødt eller erhvervet. Det kan fx være en ryglidelse (som diskusprolaps eller skoliose), muskelsvind, gigtlidelser, cerebral parese eller sclerose.
Elever med et bevægelseshandicap kan blandt andet opleve udfordringer med:
Nedenfor kan du se en liste over de former for støtte, elever med et bevægelseshandicap typisk kan få bevilget gennem SPS-ordningen. Styrelsen bevilger støtten på baggrund af en konkret vurdering af elevens udfordringer.
Hvert enkelt punkt fører videre til en beskrivelse af støtten.
Bygningsmæssige ændringer på uddannelses-, oplærings- eller praktikstedet er ikke omfattet af SPS-ordningen.
Det betyder, at SPS ikke kan dække udgifter til at forbedre fysisk tilgængelighed, som fx:
Ansvaret for fysisk tilgængelighed ligger hos uddannelses-, oplærings- eller praktikstedet.
Hvis eleven allerede har hjælpemidler i udlån gennem SPS-ordningen, kan du overflytte hjælpemidlerne til den nye uddannelse.
Find vejledning til, hvordan du flytter produkter og licenser i SPSA
Hvis eleven skifter uddannelsessted, kan styrelsen bevilge transport af ergonomiske møbler fra det gamle til det nye uddannelsessted.
Uddannelsesstedet skal selv indhente en pris fra et fragtfirma og herefter oprette en ansøgning i SPSA og vedhæfte tilbuddet fra fragtfirmaet.
Når du søger om SPS til en elev med et bevægelseshandicap, skal du beskrive de konkrete udfordringer, eleven har i relation til uddannelsen.
Du kan tage udgangspunkt i de udfordringer, der knytter sig til forskellige uddannelsesmæssige situationer – fx undervisning, gruppearbejde, læsning af faglige tekster, opgaveskrivning, forberedelse mm.
Hvis du ikke selv kan beskrive elevens udfordringer, skal du sikre dig, at beskrivelsen er en del af den dokumentation, du vedhæfter.
Du kan søge om en række ergonomiske hjælpemidler, som leveres af styrelsens leverandør Daarbak Design.
Se listen over ergonomiske hjælper her
Du kan også søge om hjælpemidler, som ikke fremgår af listen. Det kan eksempelvis være en ergonomisk mus, et særligt tastatur, en fodskammel eller andre løsninger, der kan kompensere for funktionsnedsættelsen.
I disse tilfælde skal uddannelsesstedet i samarbejdet med eleven finde et egnet hjælpemiddel og en leverandør.
Ansøgningen skal indeholde:
Det valgte hjælpemiddel skal være det billigste og bedst egnede til at kompensere for elevens funktionsnedsættelse.
Når du søger om støtte til en elev med et bevægelseshandicap, skal du vedhæfte dokumentation for elevens funktionsnedsættelse.
Dokumentation for et bevægelseshandicap kan fx være en udtalelse fra elevens egen læge, speciallæge eller hospital, hvor det fremgår, hvilken funktionsnedsættelse eleven har.
Det er vigtigt, at elevens aktuelle tilstand og de vanskeligheder, der søges støtte til, fremgår af dokumentationen.
Dokumentationen skal indeholde elevens navn og CPR-nummer. Dokumentationen skal være dateret, og det skal fremgå, hvem der har udstedt den, herunder navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted (fx virksomhed, lægehus, hospital eller lignende).
Hvis eleven har fået SPS på baggrund af den samme funktionsnedsættelse på en anden uddannelse, findes denne dokumentation allerede i vores system.
Du har ikke adgang til at se dokumentation, som et andet uddannelsessted har vedhæftet i SPSA. Du kan i stedet spørge eleven, om dokumentationen er afleveret i forbindelse med en tidligere SPS-ansøgning. Hvis det er tilfældet, og dokumentationen stadig er aktuel, behøver du ikke at vedhæfte den igen.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet