De frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler kan søge om tilskud til personlig assistance via en samleansøgning.

Med en samleansøgning bliver bevillingen udbetalt i faste månedlige rater og du kan søge til flere elever ad gangen.

Støtteformen personlig assistance skal ansøges via en samleansøgning.

Sådan taster du en samleansøgning

Her kan du se en trin for trin-vejledning i hvordan du taster en samleansøgning om personlig assistance i SPS2005.

I SPS2005 kan du vælge mellem en række forskellige skærmbilleder i venstre kolonne.

  1. Vælg skærmbilledet "Samleansøgning opret (sama)". 

  2. Tast den 6-cifrede skolekode i feltet "Skolekode".

  3. Tast det relevante skoleår i feltet "Skoleår". For ansøgninger vedrørende skoleåret 2019/20 indtastes i ’skoleår’: 19.

  4. Vælg støtteformen "Svært handicap FG" eller ”Svært handicap FK”. 

  5. Tryk på "Hent", og vent til skærmbilledet er klar. Du skal nu i gang med at taste oplysninger ind i de enkelte linjer. Der kan være flere elever i en samleansøgning.

  6. Tast cpr-nummeret på den første elev.

  7. ”U1” og ”U2” er forhåndsudfyldt med antal uger, der svarer til et helt skoleår. Det kan du rette i. U1 svarer til skoleårets efterårssemester, og U2 til forårssemestret. Har skolen søgt om støtte i ’skoleåret 19’, svarer oplysningerne i U1 til ugerne i perioden august 2019 til december 2019, og oplysningerne i U2 til ugerne i perioden januar 2020 til juni 2020. 

  8. ”Start” og ”slut” er forhåndsudfyldt med måned og år, der svarer til et helt skoleår. Det kan du rette i. Hvis støtten bliver givet med start i august 2019, står der 0819. Udbetalingerne kommer månedsvist, og kan ses af skolen i ’Refusionslisten’.

  9. I ydelse vælger du "Personlig assistance"

  10. I kolonnen ’Enheder’ skrives det antal ugentlige timer, du ansøger om. En enhed svarer til en time à 60 minutter.  

  11. Når du er færdig med at taste alle relevante linjer, trykker du på "Opdater" nederst på siden, og teksten "Samleansøgning oprettet, afventer bilag” kan ses i nederste venstre side. 

    Alle andre former for beskeder nederst på siden betyder, at ansøgningen endnu ikke er blevet oprettet i systemet. Hvis du får en fejlmeddelelse, skal du tilrette hvis muligt. Det kan for eksempel være forkert cpr-nummer. Ret fejlen og tryk på "Opdater" igen. Hvis fejlen er blevet rettet korrekt, vil der nu stå "Samleansøgning oprettet, afventer bilag”.

  12. Du skal nu vedhæfte dokumentation for hver enkelt elev. 
     

Du finder alle afgørelser i SPS2005. Den bedste måde at få et overblik over, hvad der er tildelt, er at åbne de enkelte samleansøgninger via ”Samleansøgningslisten”. Har du problemer med at åbne et skærmbillede, når du dobbeltklikker på en linje, skyldes det sandsynligvis, at du på din computer har blokeret for ”pop up-vinduer”. 

I den enkelte samleansøgning kan du for hver enkelt linje læse en afgørelsestekst yderst til højre. Nedenfor kan du se hvad afgørelsesteksten betyder. 

Under hver ”enhed” fremgår det hvor mange timer (en time = 60 minutter), der er tildelt, når en ansøgning er godkendt, ligesom du kan se det godkendte timepris under ”enhedspris”.

Hvis du dobbeltklikker på de enkelte elevers navne på en samleansøgning, kommer du ind i et nyt skærmbillede, ”Afgørelse og ansøgning” for den pågældende elev. Her kan du se, hvad der er bevilget.

Overblik over tilskuddet

Hvis du vil have en hurtig oversigt over det samlede tilskud, skolen er tildelt, kan du benytte dig af skærmbilledet ”Tilskudsstatus”. Her kan du se det tildelte tilskud fordelt på henholdsvis måneder og elever. Vær dog opmærksom på, at du i tilskudsstatus ikke får en oversigt over eventuelle afslag.

 

Timetal

Der er ændret i det af skolen tastede timetal. Dobbeltklik på linjen med elevens navn for at læse afgørelsen med forklaring på, hvilket timetal, der er taget udgangspunkt i, og hvorfor der er ændret i timetallet.

Godkendt

Denne afgørelsestekst er valgt, når vi helt eller delvist har godkendt ansøgningen. Dobbeltklik på linjen med elevens navn for nærmere information om, hvad der præcist er bevilget.

Dokumentation

Der er givet afslag på ansøgningen, fordi den indsendte dokumentation ikke har været fyldestgørende. Ofte skyldes det, at der ikke er indsendt skoleudtalelse, PPR-udtalelse eller en udtalelse fra en fagligt sagkyndig person.

Dobbeltklik på linjen med elevens navn for nærmere information om, hvad der præcist bliver efterspurgt af dokumentation. Vær opmærksom på, at du skal oprette en ny ansøgning, hvis der skal søges igen.

Afslag

Der er givet afslag på det ansøgte. Dobbeltklik på linjen med elevens navn for nærmere information, hvorfor der er givet afslag på ansøgningen.

Annulleret

Ansøgningen er annulleret. Det skyldes typisk, at eleven er stoppet, eller at skolen har trukket sin ansøgning tilbage. Dobbeltklik på linjen med elevens navn for nærmere information om, hvorfor ansøgningen er annulleret.

Cpr-nummer

Elevens cpr-nummer er ikke tastet korrekt. Der skal oprettes en ny ansøgning, hvis ansøgningen fastholdes.

Sidst opdateret: 10. januar 2020