Hop til indhold
Lyt

På forsiden af SPS2005 kan du vælge mellem en række forskellige menupunkter i venstre side af skærmen.

  1. Tryk på menupunktet ´Ansøgning (anso)´.

  2. Tast CPR-nummer i feltet ´CPR-nr.´. 

  3. Tryk på ´Hent´-knappen nederst på skærmen. Systemet henter nu elevens/den studerendes stamoplysninger i SPS2005.

  4. Tast ansøgningsdato i feltet ´Ansøgningsdato´ (DDMMÅÅ).

  5. Tryk på ´Send´-knappen nederst på skærmen.

  6. Tast hvornår bevillingen skal gælde fra i feltet ´Støt. startdato´ (DDMMÅÅ). Forårssemesteret dækker januar – juni og efterårssemesteret dækker august – december.

  7. Tast hvornår bevillingen skal være gældende til i feltet ´Støt. slutdato´ (MMÅÅ). Forårssemesteret dækker januar – juni og efterårssemesteret dækker august – december.

  8. Du kan rette i felterne med kontaktoplysninger, hvis oplysningerne er forkerte.

  9. I feltet ´Vælg ansøgningstype´ kan du vælge mellem de støtteformer, som er defineret for eleven/den studerende. Hvis du vil søge om et produkt, der ikke kan søges med automatisk tildeling, skal du vælge  "Normal ansøgning". Læs mere i vejledningen ´Opret ansøgning´.

    Der kan kun vælges en støtteform pr. ansøgning med automatisk tildeling og der kan kun søges en gang pr. produkt pr. semester.

  10. Tryk på ´Send´-knappen nederst på skærmen. Hvis du har oprettet ansøgningen rigtigt, kommer der følgende besked nederst på siden: Ansøgning er oprettet. Alle andre former for beskeder nederst på siden betyder, at ansøgningen endnu ikke er oprettet i systemet. Hvis du får en fejlmeddelelse, skal du rette fejlen og trykke på ´Send´-knappen igen.

  11. Når ansøgningen er sendt kan du med det samme se bevillingen i bevillingsbilledet. Tryk på ´Bevilling´-knappen midt på skærmen, hvis du vil se bevillingen.

  12. Du vedhæfter bilag til ansøgningen ved at trykke på ´Vedhæft bilag´-knappen midt på skærmen i ansøgningsbilledet. Du skal gemme bilaget i pdf-format på din computer inden du vedhæfter det i SPS2005.

  13. Tryk på knappen ´Gennemse´ for at finde det relevante dokument på din computer. I skærmbilledet ’Vedhæft bilag (upload)’ skal du nu vedhæfte dokumentation i en stifinder-funktion. CPR-nummer og ansøgningsnummer overføres automatisk.

  14. Tryk på dokumentet og tryk herefter på ´Vælg fil´ for at vælge dokumentet.

  15. Tryk på ´Opdater´-knappen nederst på skærmen for at vedhæfte dokumentet i SPS2005. Hvis du har vedhæftet bilaget rigtigt, kommer der følgende besked nederst til venstre på skærmen: Fil-upload er gennemført. Du kan godt vedhæfte flere bilag på samme CPR-nummer.

Hjælp-knap

Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du trykke på ´Hjælp´-knappen nederst i hvert enkelt skærmbillede.

 
Sidst opdateret: 17. maj 2022