På forsiden af SPS2005 kan du vælge mellem en række forskellige menupunkter i venstre side af skærmen.
- Tryk på menupunktet 'Bevillingsliste (bvli)'.
- Tast CPR-nummer i feltet 'CPR-nr.'.
- Tryk på ´Hent´-knappen nederst på skærmen. Du får nu en liste frem med alle elevens/den studerendes bevillinger.
- Ved at trykke på højre musetast på den aktuelle linje får du en boks med valgmuligheder frem. Tryk på 'Bevilling'. Du kommer nu til skærmbilledet ”Bevilling (rbvl)” og kan se hvad der er bevilget og hvem der er leverandør.
- Tryk på 'Ordre'-knappen midt på skærmen.
- Udfyld felterne vedrørende leveringsadresse i ordrebilledet. Det er altid uddannelsesstedets adresse, der skal indtastes her. Fakturaadressen overføres automatisk.
- Tast navn på kontaktpersonen i feltet 'Kontakt'.
- Tast kontaktpersonens e-mail i feltet 'E-mail'.
- Tast kontaktpersonens telefonnr. i feltet 'Telefonnr.'.
- Tast uddannelsesstedets EAN-nummer i feltet 'EAN-nummer'. Hvis uddannelsesstedet ikke har et EAN-nummer taster du XX. Det EAN-nummer, der kommer frem automatisk, er det EAN-nummer, som blev brugt ved sidste ordre. Tjek om EAN-nummeret er korrekt.
- Tast navnet på den medarbejder, der skal modtage fakturaen, i feltet 'Reference'.
Hvis du vil skrive en kommentar til leverandøren vedrørende ordren, kan du gøre det i feltet 'Kommentar'.
- I kolonnen ´Status´ i skemaet skal du ændre status til 'Bestilt' ved at trykke på pilen til højre i feltet udfor det produkt du vil bestille. Kontroller, at det produkt du er ved at bestille, er det rigtige.
- Tryk på 'Opdater'-knappen nederst på skærmen. Hvis du har oprettet ordren rigtigt, kommer der følgende besked nederst til venstre på skærmen: Ordre er rettet. Alle andre former for beskeder nederst på siden betyder, at ordren endnu ikke er sendt til leverandøren. Hvis du får en fejlmeddelelse, skal du rette fejlen og trykke på 'Opdater'-knappen igen.
Hvis du opdager, at der er blevet bestilt et forkert produkt, skal du kontakte leverandøren hurtigst muligt.
Hjælp-knap
Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du trykke på ´Hjælp´-knappen nederst i hvert enkelt skærmbillede.