Første skridt til at få SPS er, at kontakte den SPS-ansvarlige på uddannelsessted, når du er blevet optaget. Den SPS-ansvarlige er en ansat på uddannelsesstedet, for eksempel en studievejleder. 

Er du allerede startet på din uddannelse, kan du spørge en af dine undervisere eller administrationen på uddannelsesstedet, hvis du ikke ved, hvem der er den SPS-ansvarlige. 

Sammen med den SPS-ansvarlige skal du tale om, hvad du har behov for af støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige vilkår med de andre studerende. 

Du kan tage udgangspunkt i de behov, du har oplevet tidligere i din skolegang, hvis du før har haft behov for støtte. 

Har du ikke tidligere haft behov for støtte, for eksempel hvis du først har en diagnose efter, at du er begyndt på din videregående uddannelse, kan du også få støtte. 

Den SPS-ansvarlige kan vejlede dig om den rette støtte. Når I har afklaret hvilken og hvor meget støtte du har behov for, ansøger den SPS-ansvarlige hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er en styrelse under Undervisningsministeriet, om at få bevilliget støtten. Når støtten er bevilliget, får du besked i e-Boks, og den SPS-ansvarlige kan informere dig om hvad der videre skal ske.

Formålet med støtten

Formålet med støtten er at hjælpe dig med dine specifikke studiemæssige vanskeligheder, med henblik på, at du opnår en øget mestring af dit studieliv.

Du kan for eksempel opleve udfordringer på grund af følgende: 

  • Manglende overskud og energi til studierne 
  • Dårlig koncentration og hukommelse under studiet – for eksempel i forbindelse med læsning
  • Problemer med udholdenhed og fastholdelse af studiet 
  • Vanskeligheder med struktur i studiehverdagen - for eksempel i forbindelse med større opgaver
  • Manglende overblik over uddannelsen, pensum, større opgaver og eksaminer
  • Vanskeligheder med at ’sætte i gang ’ for eksempel i forbindelse med skriveprocesser  
  • Følelse af uoverskuelighed og ubehag ved det studiemæssige pres 
  • Problemer med social isolation
  • Svært ved fungere i sociale sammenhænge, herunder udfordringer med at møde op på studiet og være i undervisningssituationer med mange mennesker
  • Svært ved at ’være på’ for eksempel i forbindelse med at holde oplæg og indgå i gruppearbejde 
  • Udfordringer ved kontakt til undervisere, vejledere og medstuderende 
  • Usikkerhed om egne studieevner og faglige kompetencer

Det er vigtigt, at du søger tidligt. Det betyder, at det er en god idé, at kontakte det nye uddannelsessted, så snart du er optaget, og gøre opmærksom på dit behov for støtte.

Den SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet kan fortælle dig om de støtteformer, der er mulige for dig. Det kan for eksempel være støttetimer.

SPS kan ikke anvendes til at imødegå det fravær som funktionsnesdættelsen kan medføre, og kan dermed ikke anvendes til repetition af pensum.

Læs om støtteformer for studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser

Læs om støtteformer for studerende med psykiske funktionsnedsættelser på lange videregående uddannelser

Vær opmærksom på, at linksene fører dig ind i generelle beskrivelser af støtteformerne.

Dokumentation

Det er en god idé at sende den rette dokumentation til uddannelsesstedet, før I har møde om SPS.  

Hvis du har en psykisk funktionsnedsættelse drejer det sig om dokumentation fra egen læge, speciallæge eller hospital, hvor diagnosen fremgår. Vær opmærksom på, at du skal have en diagnose fra psykiatrien for at kunne modtage SPS på en videregående uddannelse.

Sidst opdateret: 28. maj 2019