Hvis du fortsætter på en ny ungdomsuddannelse, kan du tage dine hjælpemidler med dig. 

Du skal kontakte den SPS-ansvarlige på den nye skole og gøre opmærksom på, at du har hjælpemidler eller anden form for støtte, som skal flyttes med dig over på den nye uddannelse. 

Du kan spørge en af dine nye lærere eller administrationen på din nye skole, om hvem der er den SPS-ansvarlige. Kontakt dem gerne allerede inden du skifter skole.

Hvis du skal starte på en videregående uddannelse, skal du være opmærksom på, at du kun beholde dine hjælpemidler i tre måneder. Det nye uddannelsessted skal søge om overflytning af dine hjælpemidler. 

Hvis du er optaget på et nyt uddannelsessted og er ved at afslutte en uddannelse, er det derfor en god idé at undersøge rammerne for at søge støtte på det nye uddannelsessted. Den SPS-ansvarlige på det nye uddannelsessted kan hjælpe dig med at finde information. 

Husk at medbringe dokumentation for at du er optaget og for din funktionsnedsættelse til det nye sted.   

 
Sidst opdateret: 20. juni 2019