Klagemuligheder

Her kan du læse, hvordan du klager over en afgørelse truffet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og hvordan du klager over en afgørelse truffet af dit uddannelsessted.

Klage over Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens afgørelse

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten behandler klager over styrelsens afgørelser om SPS. I hver sag tiltrædes ankenævnet af ét særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Klagefristen er fire uger efter, at du har modtaget en afgørelse. Du skal sende klagen til styrelsen, der sender klagen videre til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten med en udtalelse.

Klage over uddannelsesstedets afgørelse

Styrelsen behandler klager over uddannelsesstedernes afgørelser om studieaktivitet. Klagefristen er fire uger efter, at du har modtaget en afgørelse. Du skal sende klagen til uddannelsesstedet, der sender klagen videre til styrelsen med en udtalelse.

Hvis styrelsen fastholder uddannelsesstedets afgørelse, kan du klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten efter samme procedure som nævnt ovenfor.

Valid HTML 4.01!